Dette mærkelige Instrument

Mandag 22. januar 1878 bragte Aftenposten nyheten om fonografens oppfinnelse. Allerede påfølgende fredag fant redaksjonen det nødvendig å bringe til torgs en utførlig beskrivelse av Edisons genistrek.

Aftenposten 26. januar 1878.

Aftenposten, 26. januar 1878

Som vi i vort Mandagsnumer medelte Læserne, skal en bekjendt nordamerikansk Elektriker, Mr. Thomas A. Edison, have opfundet et Instrument, som han kalder Fonografen, ved hvilket man kan opbevare eller oplagre den menneskelige Stemmes Ord paa en Metalplade, som man efter Behag kan sende hvorhen i Verden det skal være, og hvis Modtager, ved Fonografens Hjælp, kan høre Afsenderens Stemme tale.

Vi skulle idag efter Times give en nærmere Beskrivelse af dette mærkelige Instrument, der ikke ganske ueffent er blevet sammenlignet med Baron v. Münchhausens velbekjendte Posthorn og som bestaar af tre Hoveddele, hvilke vi ville benævne: Modtagelses-, Opbevarings- og Overleveringsapparatet.

Modtagelsesapparatet bestaar af et bøiet Rør, hvis ene Ende er forsynet med et Mundstykke; den anden Ende, der er to Tommer i Gjennemsnit, er lukket med en meget tynd Metalplade, der sættes i Svingninger, naar man taler i Røret. Midt i Metalpladen, der stilles lodret, er anbragt en liden, stump Staalstift, der altsaa deltager i Metalpladens Svingninger.

Modtagelsesapparatet anbringes paa et Bord, og kan ved Hjælp af Skruer stilles i Forbindelse med Opbevaringsapparatet, der bestaar af en liden omtrent 4 Tommer lang og ligesaa tyk Messingecylinder, hvis Yderflade er skeneskaaret, saaledes at hele Skruelinjens Længde bliver omtrent 40 Fod. Denne Cylinder er paa en vandret Axe med Haandtag anbragt saaledes, at den ikke alene kan dreies rundt, men tillige under Omdreiningen forskydes sin egen Længde frem eller tilbage.

Antage vi nu, at den førnævnte lille, stumpe Staalstift føres hen til Skruegangens Begyndelse ved den ene Ende af Cylinderen, og at denne drives rundt med Haandtaget paa Axen, saa vil Skruegangen i hele sin Udstrækning kunne blive ført forbi Staalstiften.

Talte man i Modtagelsesapparatet, vilde altsaa Stiften, naar Metalpladen i dette svingede, bevæge sig mere eller mindre langt ind i Skruegangen; men her vilde forresten Intet ske. For at kunne opbevare Virkningen af Lydbølgerne indeslutter man Cylinderen i et Stykke Tinfolie, der modtager og altsaa opbevarer Staalstiftens Indtryk under Cylinderens Omdreining, medens der tales i Mundstykket. Den menneskelige Stemmes Lyd er saaledes bleven overført i synlig Form paa et Stykke Tinfolie, der kan sendes, hvorhen det skal være.

«Aflæsningen» af dette sker ved Overleveringsapparatet, der ligner en konisk Metaltromme, hvis bredeste Ende er aaben. Den anden Ende er omtrent to Tommer i Gjennemsnit og dekket af en Papirskive, der er paaheftet stivt som et Trommeskind. En lodretstaaende, flad Staalfjeder, der ender i en Staalstift, Mage til Modtagelsesapparatets Staalstift, staar ved Hjælp af en Silketraad i Forbindelse med Papirskiven, som af Traaden bringes til at antage en konvex Form.

Overleveringsapparatet stilles paa den modsatte Side af Cylinderen i Modtagelsesapparatet; ved Hjælp af Skruer stilles det førstes Staalstift meget nøiagtigt i Tinfoliens første Indtryk, og naar nu Haandtaget paa Cylinderen dreies med ganske samme Hastighet som tidligere, vil Overleveringsapparatets Staalspids følge Indtrykkene i Tinfolien, Papirsskiven vil sættes i Svingning og frembringe netop den Lyd, som opbevaredes paa Tinfolien.

Ved at sætte Øret til Metaltrommens bredeste Ende vil Modtageren høre Afsenderens Stemme, der dog er undergaaet en ringe Forandring. Dreier Modtageren Cylinderen hurtigere end Afsenderen, bliver Tonen høiere, i modsat Tilfælde dybere. Afsender og Modtager maa være i Besiddelse af det samme Apparat, idet denne Sidste hefter Tinfolien paa sit Opbevaringsapparats Cylinder. Af Tinfolien kan tages mangfoldige Aftryk; naar et Stykke Tinfolie er skrevet eller «talt» fuldt, heftes et nyt paa.

Det nys beskrevne Apparat er det første i sit Slags, som Opfinderen har konstrueret, men han er allerede ifærd med at underkaste Fonografen forskjellige Forbedringer; blandt Andet skulle de næste Fonografers Cylindre drives ved Uhrverk.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *